Li-Ning Bladex 900

GRATIS OPSTRENGNING
Salgspris 1.695,00 kr Normalpris 1.995,00 kr
Spar 300,00 kr
På lager
Li-Ning BladeX 900 badmintonketcher
Li-Ning

Li-Ning Bladex 900

OM PRODUKTET

Li-Ning BladeX 900 er en af topketcherne i BladeX-serien og er udviklet til den teknisk stærke spiller, der ønsker maksimal fart, hurtig ketcherføring og høj præcision. Her får du en hurtig badmintonketcher, der virkelig kommer til sin ret i de hurtige dueller.

BladeX 900 har et kompakt og aerodynamisk ketcherhoved, som er udviklet til at skære hurtigt gennem luften. Det reducerer luftmodstanden og gør det muligt at få ketcheren hurtigt rundt, når tempoet stiger.

Den hovedlette balance bidrager yderligere til den hurtige ketcherføring. Det gør det lettere at reagere hurtigt, skifte mellem forskellige slag og være klar til den næste bold.

Samtidig er Li-Ning BladeX 900 udstyret med et stift skaft, som giver stabilitet og præcision i slagene. Det stive skaft kræver god teknik og timing, men giver den dygtige spiller mulighed for at kombinere den høje svinghastighed med god power og kontrol.

Ketcheren har desuden et tyndt 6,6 mm skaft sammenlignet med en standardtykkelse på omkring 6,8 mm. Det er endnu en detalje, der bidrager til den aerodynamiske opbygning og hurtige ketcherføring uden at gå på kompromis med stabiliteten.

BladeX-serien er udviklet med fokus på MAX SPEED, og BladeX 900 er en af seriens absolutte topmodeller. Flere danske og internationale topspillere har valgt BladeX 900 som deres foretrukne ketcher.

Li-Ning BladeX 900 fås i to vægtklasser:

3U – 85-89 gram: Mere vægt bag slagene og dermed mulighed for mere power, men en lidt langsommere ketcherføring.

4U – 80-84 gram: Hurtigere ketcherføring og nemmere at få rundt, men med mindre vægt bag slagene end 3U.

De øvrige specifikationer er de samme, så du kan vælge den vægt, der passer bedst til den ketcherføring og slagkraft, du ønsker.

Vi anbefaler Li-Ning BladeX 900 til den øvede og teknisk stærke spiller, der ønsker en topketcher med høj svinghastighed, præcision og hurtig ketcherføring.

Egenskaber:

En af topmodellerne i BladeX-serien

Fokus på maksimal speed

Hovedlet balance

Stift skaft

Aerodynamisk og kompakt ketcherhoved

Tyndt 6,6 mm skaft

Hurtig ketcherføring

3U: 85-89 gram

4U: 80-84 gram

Til den teknisk stærke spiller

Specifikationer

Vægt:
85-89 gram (3U) og 80-84 gram (4U)
Vægtfordeling:
Hovedlet
Fleksibilitet :
Stiv
Grebsstørrelse:
G5 og G6
Niveau:
Øvet og Elite
Spillertype:
Control
Opstrengning:
Leveres uden strenge, men kan tilkøbes